Slowpitch
Old boys & girlsHoldbeskrivelse
Er du 30+ år og har lyst til at prøve kræfter med softball?
Så er Slowpitch måske noget for dig. Kom og vær med på vores hyggelige hold. Vi er en gruppe glade personer af begge køn, der mødes én gang om ugen for at hygge og have det sjovt sammen med at spille softball.
Holdet består af en god blanding af forældre, nyere og ældre spillere, der alle sætter det sociale og hyggelige samvær højt, og da vi godt ved, at vi ikke er helt unge mere, er træningen og spillet tilrettelagt, så alle kan være med.
Vi træner én gang om ugen hele året rundt; forår/sommer (april til oktober) foregår træningen på softball banerne ved Stenløse Idrætsanlæg, og efterår/vinter (oktober til marts) træner vi indendørs i Ganløsehallen.
I løbet af forårs- og sommersæsonen prøver vi vores færdigheder af ved at spille kampe mod andre softballklubber på både Sjælland og Fyn.
Egedal STARS Slowpitch er et godt valg, hvis du ønsker at kombinere socialt samvær med god og sjov motion, og træning. Alle kan være med, da det er forholdsvis nemt at lære at spille slowpitch softball, og du behøver ikke at være i topform.

Træningstider
Sommer:
Onsdage kl. 18.30 - 20.15 på softballbanerne, Degnebakken 10 i Stenløse
Vinter:
Torsdage kl. 19.00 - 20.30 i Ganløse Hallen
Træner
Paw Marnæs
Telefon: 42242443
E-mail: pm@marnaes.dk